Carl Erik Skovgaard tiltræder DGE’s bestyrelse

Carl-Erik-Skovgaard-Aug-2020-Farveportraet-443x557

Carl Erik Skovgaard er på en generalforsamling den 22. april 2021 indtrådt som nyt bestyrelsesmedlem i DGE.

Carl Erik Skovgaard, advokat, konsul og partner i DLA PIPER Advokatfirma, er særdeles rutineret og skal komplementere DGE’s bestyrelse.

Med Carl Erik Skovgaard får vi tilført vor bestyrelse en lang og værdifuld erfaring inden for forretningsudvikling, strategi, økonomi og ledelse. Udviklingen inden for miljørådgivning og bæredygtighed i bred forstand er i kraftig vækst, og det har derfor været vigtigt for DGE at styrke bestyrelsen for at sikre, at vi udvikler, ruster og booster vor virksomhed til fremtiden. Ordentlighed, vedholdenhed, og nærvær har ligeledes været afgørende egenskaber for at valget faldt på Carl Erik, da DGE er bygget på dette værdigrundlag, fortæller Poul Erik Jensen, CEO og ejerleder af DGE.

Bæredygtighed er DGEs kerneforretning

DGE yder bæredygtig miljørådgivning i hele Norden og Baltikum. Siden 1985 har virksomheden hjulpet kunder sikkert i mål med bæredygtige, innovative og komplette miljøløsninger, der skaber vækst og udvikler samfund.

DGE arbejder inden for et bredt spekter af ”den grønne omstilling”, der står højt på både den politiske dagsorden og virksomhedernes handlingsplaner. DGE er inde i en stærk og bæredygtig vækst, som jeg gerne vil bidrage til. Jeg glæder mig og ser frem til blive en del af DGE’s videre rejse, og jeg er stolt af at blive en del af holdet, siger Carl Erik Skovgaard.

Bestyrelsen i DGE Miljø- og Ingeniørfirma A/S består nu af:

  • Bestyrelsesformand Hans Jørgen Nielsen
  • Bestyrelsesmedlem Poul Erik Jensen
  • Bestyrelsesmedlem Domingo Skammelsen
  • Bestyrelsesmedlem Carl Erik Skovgaard